Den 5. Thuleekspedition i tal

Indsamlingerne omfatter ca. 20.000 genstande fordelt med:

  • 3.100 etnografiske genstande.
  • 11.100 arkæologiske genstande.
  • Restende genstande dækker områderne geologi, zoologi og botanik.
Den 5. Thuleekspedition 1921-1924

Øverst fra venstre: Kaj Birket-Smith, Therkel Mathiassen, Helge Bangsted, Peder M. Pedersen (kaptajn på "Søkongen"), Knud Rasmussen, Peter Freuchen og Jacob Olsen.

18. juli 1921 var den officielle start på 5. Thuleekspedition. Therkel Mathiassen, Kaj Birket-Smith og Knud Rasmussen sejlede fra København med damperen "Bele".

Knud Rasmussen gik i land nogle uger senere i Nuuk, hvor han deltog i 200 året for Hans Egedes ankomst.

Therkel Mathiassen og Kaj Birket-Smith fortsatte turen nordover med "Bele". Mellem Uumaannaq og Upernavik stødte "Bele" på skær og de måtte rejse en nødlejr. Alt udstyr til ekspeditionen måtte efterlades.

Kongeskibet og  "Søkongen", med Knud Rasmussen og Peter Freuchen ombord,  opfangede "Bele"s S.O.S.  Therkel Mathiassen og Kaj Birket-Smith blev reddet og fortsatte med de andre ekspeditionsmedlemmer nordover til Thule, hvor yderligere medlemmer af ekspeditionen kom ombord samt 70 slædehunde.

18. september 1921 nåede ekspeditionen den første destination på ekspeditionen, Danske Øen, hvor hovedkvarteret Blæsebælgen oprettes.

I december 1921 var Knud Rasmussen og Peter Freuchen på vej mod Repulse Bay og her havde de deres første møde med Netsilik inuit.

Iglulik inuitNetsilik inuitI begyndelsen af 1922 rejste Kaj Birket-Smith og Jacob Olsen ned langs Hudson Bay for at kortlægge bostederne. I dette område, blandt Caribou inuit indsamlede Kaj Birket-Smith en stor mængde viden om deres kultur. Indsamlingen af denne viden gav gennem mange år stof til diskussioner blandt verdens etnografer og eskimologer.

I februar 1922 drog Therkel Mathiassen, Knud Rasmussen, Arqioq og Arnanguaq mod nord i kulde og storm. Therkel Mathiassen foretrak at gå. Han tog afsted før de andre og ankom til natkvarteret senere. Mathiassens forklaring  var simpel: Han havde mulighed for at undersøge geologiske formationer, inuit ruiner og indsamle forskellige effekter.

I april 1922 nåede Knud Rasmussen og hans ekspeditionsmedlemmer frem til Iglulik. På bostederne i området får ekspeditionsmedlemmerne fyldt dagbøgerne og indsamlet talrige etnografiske genstande.

Efter et kortvarigt ophold fortsatte Freuchen mod nordvest, men efter en månedstid var han tilbage hos Iglulik inuit.

Mathiassen rejste mod nord og da han returnerede til Iglulik havde han og Freuchen aftegnet en kyststrækning, der svarer til Jyllands omrids samt navngivet markante øer, næs og søer som f.eks. Kronprins Frederiks Ø og Kap Tordenskjold.

Blæsebælgen29. maj 1922 vendte alle tilbage til "Blæsebælgen" og i løbet af sommeren foretog de arkæologiske udgravninger der dannede grundlag for stor afhandling over fundene. Fundene kunne spores ca. 1000 år tilbage og kulturformen var karakteriseret ved hvalfangst og ikke som den kultur de mødte, der var præget af rensdyrjagt.
På den 2. Thule ekspedition (1916-1918) fandt man en tilsvarende hvalfangerkultur.

På grund af flere uheldige omstændigheder med bl.a. sygdom og forfrysninger blev ekspeditionen fortsættelse og afslutning ændret.

Freuchen og Bangsted tog endnu en vinter (1923) i "Blæsebælgen", hvor de fortsatte deres forskning. Mathiassen skulle igen mod nord, men denne gang endnu nordligere og hvor hjemrejsen skulle begyndes med det første forsyningsskib.

Knud Rasmussen påbegyndte "den store slæderejse" en martsdag i 1923. I september 1924 står han og ekspeditionens medlemmer (Qâvigarssuaq og Arnarulúnguaq) på den asiatiske side af Bering Strædet.

Knud Rasmussen boede ½ år sammen med inuit på Boothia Halvøen, hvor de stadig jagede med bue og pil, byggede snehytter med benknive og tændte ild ved at gnide træ mod træ. I denne periode indsamlede Knud Rasmussen et enestående materiale om stammen .

I oktober 1924 begynder hjemrejsen fra Nome i Alaska via USA. Hjemrejsen startede udelukkende fordi han ikke fik indrejsetilladelse til Sovjet.

Lær mere om 5. Thuleekspedition

Litteratur:

Afhandlingerne der dokumenterer 5. Thuleekspedition dækker mange område og er samlet i udgivelsen "Report of the Fifth Thule Expedition, 1921-1924. Bind 1-10. Den indeholder 32 afhandlinger og er på mere end 5.500 sider.

Det er muligt at læse om 5. Thuleekspedition andre steder end i de engelske afhandlinger:

Fra Grønland til Stillehavet, I-II (Knud Rasmussen)
Den store slæderejse (Knud Rasmussen)
Festens gave (Knud Rasmussen)
Snehyttens sange (Knud Rasmussen)
Min anden ungdom (Peter Freuchen)
Med Knud Rasmussen blandt Amerikas eskimoer (Therkel Mathiassen)
Akilinermiulerssârut (Jacob Olsen)

 Groenlandica - Ilimmarfik - Manutooq 1 Box 1074 - 3900 Nuuk - groenlandica@katak.gl - © 2013-